Amerikaneren i én og samme is! 🇺🇸🍦En Tivoli-tur er jo ikke fuldendt, førend man har kæmpet sig tappert igennem en overvældende Amerikaner-is sammensat af vaffel, vaniljeis, flødebolle, syltetøj og flødeskum i ét højt faretruende tårn af velsmag. Her har du opskriften, der samler hele molevitten i én og samme kompakte is. En løsning, der smager helt forrygende, og som er nem at balancere med i både gyngerne og karrusellen 🎠🎡
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Giv fløde, mælk, glukosesirup og vanilje et opkog. Rør godt imens, så det ikke brænder på. Tag flødeblandingen af varmen.
Pisk herefter æggeblommer og sukker grundigt sammen med elpisker. Massen skal være lys, cremet og luftig.
Hæld flødeblandingen langsomt i en tynd stråle i æggemassen, mens du pisker det sammen.
Kom den afkølede (stuetemperatur eller koldere) ismasse i ismaskinen og kør den, til den er færdig.
Mens isen kører, deler du hver flødebolle i kvarte.
Stavblend jordbærsyltetøjet, så det bliver ensartet.
Når isen er klar, kommes den over i en kold skål.
Flødeboller og syltetøj tilsættes og vendes i isen – ikke for meget – der må gerne være klumper eller 'striber'.
Kom straks skålen i fryseren, eller put isen i en beholder.
Frys i mindst 6 timer.
Du skal bruge
4 dl piskefløde
2 dl sødmælk
2 spsk. glukosesirup
3 bægre pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl sukker
1/2 vaniljestang
1 dl jordbærsyltetøj
4 almindelige flødeboller
Følg Iskrogen på Instagram
og bliv opdateret,
når der kommer nye opskrifter!