Kan du lide chokolade? Kan du lide kokos? Kan du lide is? You've come to the right place! Med denne søde og bløde flødeis går det op i en højere enhed.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Giv fløde, mælk, glukosesirup og vanilje et opkog. Rør godt imens, så det ikke brænder på. Tag flødeblandingen af varmen.
Pisk herefter æggeblommer og sukker grundigt sammen. Massen skal være lys og luftig.
Hæld flødeblandingen langsomt og i en tynd stråle i æggemassen, mens du pisker.
Skær kokoschokoladen i småstykker og smelt langsomt ved meget lav varme til den bliver flydende. Tilsæt evt. en spiseskefuld piskefløde for at gøre den mere lind.
Hæld langsomt den flydende kokoschokolade i fløde-/æggemassen, mens du pisker det sammen.
Når massen er afkølet (stuetemperatur eller koldere), er den klar til ismaskinen.
Frys isen i mindst 6 timer for at få en god fast konsistens.
Du skal bruge
4 dl piskefløde
2 dl sødmælk
2 spsk. glukosesirup
3 bægre pasteuriserede æggeblommer
3/4 dl sukker
1 vaniljestang
100 g mørk chokolade med kokosfyld (f.eks. Coconut fra Coop)