Isens historie
Det, vi i dag kalder flødeis, menes at stamme fra Napoli i 1600-tallet. Men isafkølede drikkevarer er noget, der går meget længere tilbage. Ved udgravningerne i bredderne af floden Eufrat i det nuværende Irak har man fundet spor efter 4.000 år gamle kongelige iskældre. Her fyldte man i vintermånederne dybtliggende kælderrum med is fra floder og søer – eller med sne fra bjergene. På den måde oparbejdede man et is-forråd, der kunne holde i lang tid. Samme princip blev brugt overalt i verden helt frem til 1800-tallet.
Araberne brugte på samme måde is til at nedkøle frugtsaft og krydret sukkervand – disse lækkerier kaldte de "sherbet" (sorbet). Grækerne derimod fremstillede krukker, som kunne nedsænkes i sne, så indholdet blev iskoldt. Sne var i meget høj kurs og en luksusvare på markedet i Athen 500-300 f.Kr. Afkøling handlede ikke kun om at konservere føde- og drikkevarer, men i høj grad også om at udvikle en type fødevarer til nydelse. Grækerne elskede f.eks. kold vin og kom gerne en sjat sne direkte i bægeret. Romerne fulgte trop et par hundrede år senere, hvor de nedkølede lunken vin med isklumper.
Araberne brugte på samme måde is til at nedkøle frugtsaft og krydret sukkervand – disse lækkerier kaldte de "sherbet" (sorbet). Grækerne derimod fremstillede krukker, som kunne nedsænkes i sne, så indholdet blev iskoldt. Sne var i meget høj kurs og en luksusvare på markedet i Athen 500-300 f.Kr. Afkøling handlede ikke kun om at konservere føde- og drikkevarer, men i høj grad også om at udvikle en type fødevarer til nydelse. Grækerne elskede f.eks. kold vin og kom gerne en sjat sne direkte i bægeret. Romerne fulgte trop et par hundrede år senere, hvor de nedkølede lunken vin med isklumper.
De følgende mange hundrede år udvikledes forskellige teknikker, som bragte mennesket nærmere produktionen af den egentlige spiseis, som vi kender den i dag. For eksempel fandt spanierne, italienerne og englændere i den sene middelalder ud af at hælde fortyndet vin i en metalbeholder, som herefter blev sænket ned i en anden beholder fyldt med sne og salpeter. De rørte uophørligt i massen, indtil resultatet blev en tyk vin, som nu kunne spises.
Efter de første isopskrifter baseret på saft eller fløde var dukket op i Napoli i 1600-tallet, gik der ikke lang tid, før de nåede til det franske hof. Her tog man isdesserterne til sig som en eksklusiv spise for de få udvalgte. Men fra begyndelsen af 1700-tallet var det ikke kun hoffet, der kunne svælge i is. Det var nu blevet muligt for almindelige mennesker at købe is på de parisiske cafeer – dog stadig som en udsøgt og absolut luksusvare.
Efter de første isopskrifter baseret på saft eller fløde var dukket op i Napoli i 1600-tallet, gik der ikke lang tid, før de nåede til det franske hof. Her tog man isdesserterne til sig som en eksklusiv spise for de få udvalgte. Men fra begyndelsen af 1700-tallet var det ikke kun hoffet, der kunne svælge i is. Det var nu blevet muligt for almindelige mennesker at købe is på de parisiske cafeer – dog stadig som en udsøgt og absolut luksusvare.
Isen skulle til USA i 1800-tallet, før "ice cream" for alvor blev folkeeje. Her gik en masseproduktion i gang, og priserne blev overkommelige, så de fleste kunne være med. Verdens første ismaskine blev opfundet i 1843 af amerikaneren Nancy Johnson, og de første is-saloner dukkede op i 1860. Det var bl.a. de nye jernbaner, der gjorde det lettere at transportere råvarer som mælk, sukker og vanille over større afstande.
|
|
Industriproduktionen foregik i starten ved hjælp af bl.a. dampmaskiner. Men i 1920'erne gjorde køleskabet for alvor sit indtog i de amerikanske hjem, og det blev populært at fremstille is selv. Danmark kom hurtigt med på isvognen takket være andelsbevægelsens mejerier, der havde kølerum og moderne maskineri, der kunne anvendes til isproduktion. Faktisk var det et par danske brødre, Hans og Aage Gram fra Vojens, der i 1937 fik is-Danmark på verdenskortet, da de opfandt verdens første fuldautomatiske ispindemaskine. På det tidspunkt var der 139 isfabrikker i Danmark.
Den første danske isfabrik, Hellerup Is, åbnede i 1914. Senere fulgte bl.a. Premier Is, Kildegaard Fløde-is, Frisko Fløde Is, Rønbjerg Is, Kronborg Is, Hesselager Is og Pyramide Is. Efter krigen blev flere fabrikker opkøbt eller fusionerede. Feks. blev Frisko i 1960 opkøbt af hollandsk-engelske Unilever, som i dag sidder på omkring 50 procent af det danske ismarked. I dag er der blot 10-12 isproducenter tilbage på det danske marked.
Den første danske isfabrik, Hellerup Is, åbnede i 1914. Senere fulgte bl.a. Premier Is, Kildegaard Fløde-is, Frisko Fløde Is, Rønbjerg Is, Kronborg Is, Hesselager Is og Pyramide Is. Efter krigen blev flere fabrikker opkøbt eller fusionerede. Feks. blev Frisko i 1960 opkøbt af hollandsk-engelske Unilever, som i dag sidder på omkring 50 procent af det danske ismarked. I dag er der blot 10-12 isproducenter tilbage på det danske marked.
Hver dansker spiser i gennemsnit 9,2 liter is om året, og vi er – trods vores kølige klima – et af de mest is-elskende folkefærd i Europa – kun overgået af Sverige og Finland. På verdensplan "vinder" USA med sine 22 liter pr. person årligt.
Så is er kommet for at blive. Og med et efterhånden bredt udbud af velfungerende ismaskiner til private husholdninger til rimelige priser er hjemmelavet is blevet en både populær og lækker spise med mulighed for at få netop de unikke smage og ingredienser, vi selv bedst kan lide og foretrækker.
Så is er kommet for at blive. Og med et efterhånden bredt udbud af velfungerende ismaskiner til private husholdninger til rimelige priser er hjemmelavet is blevet en både populær og lækker spise med mulighed for at få netop de unikke smage og ingredienser, vi selv bedst kan lide og foretrækker.
